Ud i det blå!

Billede: NationalGeographic.com
Felix Baumgartner sprang den 14. oktober ud fra over 39 km højde, vel vidende at det meget vel kunne blive hans sidste handling. Dagen før havde han fået en smagsprøve på, hvor lidt der skal til for at den slags rekordforsøg går galt. Kraftige vindstød var nemlig skyld i at Felix’ mission først ikke kunne iværksættes – også selvom alt var klargjort og tilrettelagt. Men ikke desto mindre lykkedes det i 2. forsøg.

Af: Asta Büchmann






Først blev Felix Baumgartner med en ballon ført over 39 kilometers højde, hvilket i sig selv er en rekord. Pga. det lave tryk ville Baumgartners blod være begyndt at koge, hvis ikke han havde haft den trykbeskyttende rumdragt på. Her sprang han ud, i så ekstrem højde at jorden kun syntes en tåget, himmelblå masse, og det så faktisk ikke ud til at gå godt i starten. Han kom en smule skævt fra start, men fik hurtigt rettet sig op igen. Undervejs fik han rodet sig ud i et kritisk spin, som han også uden problemer fik rettet op på. Han mærkede ikke det sædvanlige brag da han gennembrød lydmuren, men det skyldtes bare den tynde luft, og andet var heller ikke forventet, men en rekord ryger, da Baumgartners faldskærm udløses for tidligt. Han måtte desværre give afkald på forventningerne om rekorden for længst varende frie fald. Han lander ubesværet, og i bedste velgående i en Mexicansk ørken, hvor han straks falder på knæ, lettet og lykkelig. 6,5 millioner mennesker fulgte ham live igennem hele faldet, hvilket er flere seere end der nogensinde før har været på en live-udsendelse. I alt slog Felix Baumgartner hele seks verdensrekorder: Højeste bemandede ballonflyvning, højeste hastighed under frit fald, udspring fra størst højde, Længste frie fald uden stabiliseringsfaldskærm, længste frie fald og flest seere på live stream nogensinde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar