Amanda Todd's historie

Billede: newmediarockstars.com
Lige for tiden er der mange medier der skriver om en 15 årig pige ved navn Amanda Todd, som blev mobbet og  derfor begik selvmord. Hun lavede en video om sin historie, som kan findes på Youtube.com


Af: Mille Jøhnsson






I syvende klasse brugte Amanda og hendes venner webcam til at møde nye mennesker. På et tidspunkt var der en fremmed mand, som lokkede Amanda til at flashe sine bryster, hvilket hun så gjorde. Et år senere kontaktede manden hende på facebook. Han truede med at sende billedet til alle, hun kendte, hvis ikke hun ”lavede et show” for ham. Den fremmede kendte hendes adresse, skole og hvem hendes venner og familie var, men Amanda ignorerede ham. Han sendte billedet af hendes bryster til dem alle sammen. 
Efter den episode blev Amanda meget syg. Hun fik en depression, fik angst og fik et slemt forbrug af alkohol og stoffer. Hun skiftede skole for at komme videre, men den fremmede mand lavede en facebook-side med Amanda’s bryster som profilbillede. I videoen skrev Amanda: ’’Græd hver aften, mistede alle mine venner og den respekt, folk havde for mig … igen … så kunne ingen lide mig’’. 
Efter det begyndte Amanda at skære i sig selv. Hun skiftede skole igen og fik det lidt bedre. En måned senere skrev hun med en gammel drengeven. Han overbeviste Amanda om at han var vild med hende, selvom han egentlig havde en kæreste, så Amanda og ham endte med at have samleje. Ugen efter blev hun mødt uden for skolen af drengen, hans kæreste og en gruppe på 15 mennesker. Drengens kæreste overfaldt hende, mens de andre filmede det på deres mobiler foran ca. 50 mennesker fra hendes nye skole. Hun blev efterladt i en grøft, hvor hendes far senere fandt hende. Da hun kom hjem, drak hun blegemiddel og var ved at dø, men hun kom på hospitalet og overlevede. Efter det flyttede hun til en ny by, men blev hele tiden tagget på billeder af blegemiddel på facebook med beskrivelser og kommentarer som: ”Hun skulle prøve et andet blegemiddel” og: ”Jeg håber, hun ser dette og slår sig selv ihjel”. Amanda kæmpede fortsat med at skære i sig selv, og blev også reddet fra en overdosis. Til sidst kunne hun bare ikke holde til mere. Amanda begik selvmord 10. oktober, dette år, og politiet vil ikke ud med, hvordan hun slog sig selv ihjel.

På vores skole har vi læst bogen ’’Den Åbne Dagbog’’ om unges brug af de sociale medier. Bogen omhandler både emner som brug af billeder og det der med at når man lægger en fil op på nettet det kan den kopieres en million gange. Der er en eller anden server der gemmer det, så hvis man sletter det, er der chance for at det kan blive fundet igen. Bogen handler også om at man skal passe på med hvad man skriver på Facebook og andre hjemmesider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar